Fremgangsmåde
Smuldr gæren i en skål. Tilsæt mælk, og rør, til gæren er opløst. Tilsæt æg, kvark, margarine, sukker, salt og kardemomme.
Bland bagepulveret og halvdelen af melet, og bland det i dejen. Tilsæt gradvis mere mel, til dejen slipper skålens kanter. Lad den hæve under et viskestykke i 30 minutter.
Bland ingredienserne til fyldet. Prøv fx:
• Æbleboller:
Bland ca. 100 g æblestykker med 1 spsk. kanel og 100 g revet marcipan
• Marcipanboller:
Rør 75 g Flor med valgfri smag med 75 g revet marcipan
Ælt blandingen sammen med 75 g margarine.
Rul dejen ud til en tynd plade, som skæres i 25 firkanter. Læg en skefuld fyld på hver firkant. Fold hjørnerne omkring fyldet, og læg bollerne på bageplader med sammenføjningen nedad. Lad dem hæve under et viskestykke i 30 minutter. Tænd for ovnen på 225-250°.
Pensl bollerne med æg. Boller bagt med fyld bages midt i ovnen i 10-12 minutter.
Ovnguide> Opnå det gode bagværk, med den rigtige indstilling.