Vælg bagekategori:

Vælg bagetema:


Sukkerroulade

Ingredienser
3 æg
2 dl rørsukker
2 dl hvedemel
2 tsk bagepulver
2 spsk kogende vand

Fyld – 3 forslag
1) 100-150 g syltetøj eller frugtmos

2) 2½ dl piskefløde, 1 tsk. vaniljesukker med ægte vanilje, 150 g friske bær

3) 200 g kvark, 1 dl Lys Muscovado, saft og revet skal fra 1 citron

Så let er det at bage den bedste roulade
Pisk æg og sukker lyst og luftigt. Bland mel og bagepulver og vend det i  
æggene sammen med vandet. Hæld dejen i en smurt bradepande eller en bradepande beklædt med bagepapir.

Bag dejen midt i ovnen ved 250° C i ca. 5 min.

Ovnguide> Opnå det gode bagværk, med den rigtige indstilling.

Vend den ud på et stykke bagepapir med sukker. Smør det valgte fyld på og rul rouladen sammen på langs. Stil den i køleskabet.

Hvis du kommer lidt kanel og nelliker i dejen og bruger tyttebær eller tranebær som fyld, får du en lækker juleroulade. Tyttebærsyltetøj eller tranebærsyltetøj kan blandes med flødeskum, kvark eller creme fraiche.