Vælg bagekategori:

Vælg bagetema:


Cheesecake

Ingredienser:
Kiksebund:
200g OMA Bage
200g Digestive kiks
Fyld:
Skallen fra 1 citron (økologisk)
2 spsk. citronsaft
3 spsk. Maizena Majsstivelse
400g flødeost Natural
2 1/2 dl sukker
1 spsk. vanillesukker
5 æg
Pynt:
Flormelis
Friske bær

Fremgangsmåde:

Forvarm ovnen til 150 grader.

Først smeltes OMA Bage. Derefter blendes digestive kiks. Har du ikke en blender kan du blot bruge en plastikpose og slå på posen med en kagerulle så kiksene smuldrer. Put krummerne i en skål og hæld den smeltede OMA Bage over. Bland det hele godt sammen.

Find en springform. Klip et stykke bagepapir til så det passer til formen inden du hælder dejen i. Spred dejen i et jævnt og fint lag.

Fyld:
Tag en ny skål, riv skallen af 1 citron og pres citronsaft i. Kom herefter Maizena majsstivelse ned i skålen sammen med flødeost natural, sukker og vanillesukker. Pisk det hele godt sammen, gerne med en elpisker. Slå 5 æg ned i skålen og pisk igen.
Herefter hældes dejen over kiksebunden og kagen skal i ovnen. Bages nederst i ovnen i ca. 50 minutter.

Lad kagen køle af før den dækkes med plastfolie og sættes i køleskabet et par timer.
Top din cheesecake med flormelis og friske bær.

Vil du have en ekstra hjælpende hånd? Følg med i vores videoopskrift og bag til lyden af Liva Weel her.