Vælg bagekategori:

Vælg bagetema:


Pandekager med appelsinsauce og chokoladeskum

Ingredienser
Appelsinsovs:
Saften fra 2 appelsiner
Ca. 2 spsk. honning
2 tsk. Maizena

Pandekager:
2,5 dl hvedemel
1/2 tsk. salt
6 dl mælk
3 æg
2 spsk. OMA flydende margarine + til stegning
Skallen fra 1/2 appelsin

Til servering:
2,5 dl OMA Til piskning og mad
Korn fra 1/2 vanillestang
100 g mørk chokolade, groft hakket

Fremgangsmåde

Begynd med appelsinsaucen. Pres saften fra appelsinerne og hæld i en gryde (gem lidt til stegning). Tilsæt honning og kog up. Smag saucen til så den har den rette sødme. Rør Maizena ud i lidt af appelsinsaften og hæld det ned i den kogende sauce og lad det småkoge i et par minutter. Lad saucen køle af og server den kold.

Pisk OMA til Piskning og mad og tilsæt kornene fra 1/2 vanillestang. Hak chokoladen groft og vend det ned i flødeskummen. Lad stå koldt indtil servering.

 

Bland mel og salt i en skål. Tilsæt halvdelen af mælken og pisk så dejen er glat. Tilsæt resten af mælken og slå æggene ud heri. Tilsæt OMA flydende margarine og appelsinskal og rør det i dejen. Lad gerne dejen stå og trække i ca. 30 minutter.

 

Hæld OMA flydende margarine i en stegepande. Hæld et tyndt lag af dejen ud på panden. Når OMA stopper med at boble, da er stegetemperaturen bedst. Skru lidt ned for varmen. Vend pandekagerne når dejen er fast og de har en gyldenbrun farve. Rør lejlighedsvis i dejen, så melet ikke falder til bunden.

Fyld pandekagerne med chokoladeskum og server med appelsinsaucen.