Vælg bagekategori:

Vælg bagetema:


Kanelsmåkager

Ingredienser:
150 g blødt smør
½ dl neutral olie (fx rapsolie)
150 g farin
100 g flormelis
2 spsk. sirup
2 æggeblommer str. M/L
2 spsk. vand
375 g hvedemel
½ tsk. Dr. Oetker Natron
2 spsk. kanel

Pynt:
Flormelis
Vand
Dr. Oetker Konditorfarver
Dr. Oetker Krymmel

Pisk smør, olie, farin, flormelis og sirup sammen til en cremet masse. Tilsæt æggeblommer, vand, sigtet mel, natron og kanel og ælt dejen sammen til en ensartet, smidig masse. 

Pak dejen ind i husholdningsfilm og læg den i køleskabet i 1 time.

Tænd ovnen på 180° C varmluft eller 200° C traditionel varme.

Ælt dejen lidt og rul den i ½ cm tykkelse. Udstik småkager med udstiksforme, og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.

Bag kanelsmåkagerne i 8-10 minutter til de er gyldenbrune. 

Afkøl kanelsmåkagerne på en bagerist.

Glasur: Lav en glasur af flormelis og varmt vand tilsat konditorfarve og overtræk de afkølede småkager. Pynt med krymmel.

Opbevar småkagerne i en kagedåse.

Tip: Glasuren skal være helt størknet inden småkagerne lægges ned i kagedåsen. Læg bagepapir mellem lagene. Glasuren kan gøre småkagerne bløde, og småkagerne kan derfor med fordel dekoreres efterhånden som de serveres.