Vælg bagekategori:

Vælg bagetema:


Kaptajn Klo tærte

Ingredienser - ca. 10 stk
3 æg
2 dl sukker
1 1/2 dl hvedemel
1 dl kartoffelmel
2 tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
1 dl varmt vand
Smør eller margarine
Rasp

Fyld
2 dl syltetøj efter eget valg

Pynt
2 dl piskefløde, gul frugtfarve
100 g mørk chokolade, slik

Fremgangsmåde
Sæt ovnen på 200°. Smør en springform (22 cm) og strø med rasp.

Pisk æg og sukker luftigt, bland de to typer mel med bagepulver og vaniljesukker og vend det i æggemassen. Tilsæt det varme vand.

Hæld dejen ned i formen og bag midt i ovnen i ca. 30 minutter.

Ovnguide> Opnå det gode bagværk, med den rigtige indstilling.

Flæk tærten i 2 dele, kom syltetøjet på den ene del og læg derefter den anden del oven på.

Pisk fløden. Tag lidt af flødeskummet fra til skæg. Farv resten gult med frugtfarve og fordel det udover tærten. Brug derefter det hvide flødeskum til skæg og pynt ansigtet med slikstykker.

Tegn omridset af hatten på et stykke bagepapir. Smelt chokoladen over vandbad eller i mikroovn. Fordel den smeltede chokolade på bagepapiret inden for omridset. Lad chokoladen stivne. Placer den færdige hat på tærten. Du kan også lave hatten af marcipan farvet med kakao.