Vælg bagekategori:

Vælg bagetema:


Florentiner

Ingredienser:
100 g Dr. Oetker Mandelsplitter
50 g Dr. Oetker Hakkede mandler
50 g Dr. Oetker Mandelflager
100 g Dr. Oetker Appelsinskal
100 g Dr. Oetker Røde cocktailbær
50 g smør
1½ dl piskefløde
200 g sukker
125 g mel
200 g mørk chokolade
Små papirforme

Mandlerne ristes gyldne på en varm stegepande uden fedtstof, og stilles til afkøling på en tallerken. 

Skær cocktailbærrene i stykker.

Tænd ovnen på 180° C varmluft eller 200° C traditionel varme.

Smør og sukker smeltes langsomt under omrøring. Opvarmes og brunes. Tilsæt piskefløde og rør, indtil sukkeret er opløst. Tilsæt de ristede mandler, stykkerne af cocktailbær, den hakkede appelsinskal samt mel og lad det koge svagt under omrøring, indtil massen er jævn.

Kom 1 tsk. mandelmasse i hver papirform og tryk den lettere flad. Bages i en forvarmet ovn midt i ovnen i 8-10 minutter til de er gyldne.

Når florentinerne er bagt, lægges de (i papirformene) i fryseren 30 minutter.

Tag florentinerne ud af fryseren og lad dem stå ca. 5 min, indtil papirformene har fået stuetemperatur. Træk forsigtigt papirformene af.

Hak chokoladen i mindre stykker og smelt den over et vandbad. De afkølede florentinere lægges på en gaffel, dyppes i glasuren, stryges forsigtigt af og sættes med glasursiden opad på bagepapiret, indtil de er størknet.