Vælg bagekategori:

Vælg bagetema:


Krydret honningkage med smørcreme

Ingredienser
125 g mørk sirup
125 g honning
50 g muscovadosukker (eller mørk farin)
¾ dl vand
2 æg str. M/L
2 æggeblommer str. M/L
300 g hvedemel
1 ½ tsk. Dr. Oetker Bagepulver
1 tsk. Dr. Oetker Natron
1 pose Dr. Oetker Honningkagekrydderi
(Honningkagekrydderi fås kun i jule sæsonen erstat evt. med:
2 tsk. stødt kanel
1 tsk. stødt nellike
1 tsk. stødt ingefær)
½ dl kærnemælk
Skallen og saft af en reven ubehandlet appelsin

Fyld
125 g blødt smør
125 g flormelis
1 tsk. Dr. Oetker vanillearoma
150 g abrikosmarmelade

Overtræk og pynt
150 g mørk chokolade
1 pose (50 g) Dr. Oetker mandelsplitter

Tænd ovnen på 160° C varmluft eller 180° C traditionel varme.

Varm sirup, honning, farin og vand op i en gryde og lad det simre ved svag varme til sukkeret er opløst. Lad det køle af i en skål.

Bland sigtet mel, bagepulver, natron, honningkagekrydderi eller egen krydderiblanding og salt i en skål og sæt den til side.

Æggene piskes i den afkølede sukkermasse et ad gangen. Pisk derefter æggeblommer i. Sigt melblandingen i dejen, tilsæt appelsinsaft, appelsinskal og kærnemælk og rør indtil dejen er jævn.

Hæld dejen i en smurt springform og bag kagen i 50-60 minutter.

Lad kagen køle helt af i springformen på en bagerist.

Smørcreme: Pisk smør og flormelis sammen til blandingen er hvid og luftig.

Flæk den afkølede kage i to bunde. Smør den nederste bund med et lag abrikosmarmelade efterfulgt af smørcremen.

Smør undersiden af den øverste bund med abrikosmarmelade og læg den oven på smørcremen.

Smelt chokoladen over vandbad og lad det køle let af. Rist mandelsplitterne gyldne på en pande uden fedtstof.

Smør chokoladen ud over honningkagen, drys med mandelsplitterne og lad chokoladen stivne let før den serveres.

Tip: Honningkagen kan også nydes uden fyld og bages i en sandkageform, dette forlænger bagetiden med 5-10 minutter.