Vælg bagekategori:

Vælg bagetema:


Franskbrød

500 g Amo Hvedemel
25 g smør eller margarine
25 g gær
2 ½ - 3 dl mælk
1 tsk salt
1 tsk sukker


Fremgangsmåde
Stil Amo Hvedemel og fad frem så begge dele får stuetemperatur 

Anbring alle ingredienser i fadet - med undtagelse af mælk og gær. 

Lun mælken til den er håndvarm.

Opløs gæren i den lune mælk. Husk, gæren må ikke varmes med.

Ælt dejen sammen i fadet ca. 2-3 min. 

Lad dejen hæve i fadet på et lunt sted til dobbel størrelse tildækket med et viskestykke. 

Strø lidt Amo Hvedemel på bordet og arbejd den hævede dej sammen.

Form dejen til 1 kugle, der hviler 2-3 min. Slå den flad.

Bøj de to flige ind mod midten. 

Læg dejen sammen endnu engang og rul den ud i pølseform i en bageforms længde.

Anbring dejen i den smurte form (eller på en plade). Dækkes med et viskestykke og efterhæver til
dobbelt størrelse i stuetemperatur

Pensl med vand eller mælk.

Snit dejen på langs, men ikke for dybt (fritstående brød dog på tværs).
 
Bagetid: Brødet sættes på ovnens nederste rille og bages ved 200ºC i 45 min. Husk at ovnen skal op på denne temperatur, før dejen sættes ind! Tag straks brødet ud af formen og afkøl det på en bagerist.