Vælg bagekategori:

Vælg bagetema:


Gravplads

Ingredienser
150 g smør eller margarine
2 æg
5 dl Dansukker Flor med chokoladesmag
1 1/2 dl hvedemel
1 tsk. bagepulver
100 g cashewnødder

Chokoladecreme
200 g mørk chokolade
1 1/2 dl piskefløde
2 spsk. Dansukker Rørsukker Flormelis
100 g smør eller margarine

Pynt
2 dl kokosmel
grøn frugtfarve
mørdejskager

Fremgangsmåde
Smør en bradepande på 20 x 30 cm.

Bland alle de tørre ingredienser i en skål. Smelt fedtstoffet, og tilsæt dette samt æggene og rør det sammen til en jævn masse, som hældes i formen.

Bages midt i ovnen ved 175 grader i ca. 25 minutter.

Lad kagen køle af, før den tages op.

Bræk chokoladen i mindre stykker, og bland den i en kasserolle med fløde og flormelis. Varm igennem ved svag varme, indtil det hele er smeltet til en jævn masse.

Lad blandingen køle af, før fedtstoffet røres i. Smør cremen ud over kagen. Skær kagen ud i firkanter.

Stil en mørdejskage i form af en gravsten eller et kors i den ene ende af firkanten. Farv kokosmelet med grøn frugtfarve, og strø lidt af det ud som græs på gravene.

Pynt evt. med et lille græskar lavet af marcipan eller sukkermasse.