Vælg bagekategori:

Vælg bagetema:


Påskekrans

Ingredienser
25 g gær
100 g flydende margarine
2 dl lunken mælk
1 knsp salt
1 dl Dansukker Sukker
4 æggeblommer
ca. 7 dl hvedemel
1 tsk bagepulver
1-2 dl rosiner

Fremgangsmåde
Smuldr gær i en skål

Tilsæt mælk og margarine, og rør, til gæren er opløst

Tilsæt salt, sukker og æggeblommer

Bland 5 dl mel med bagepulver og rosiner, og ælt dejen sammen

Tilsæt derefter mel, til dejen er smidig og slipper skålens sider

Lad dejen hæve tildækket i ca. 30 minutter

Hæld dejen ud på et meldrysset bord, og ælt den igennem

Del dejen i tre lige store dele

Form hver del til en pølse

Flet pølserne sammen

Form fletningen til en krans, som lægges på en plade med bagepapir

Lad påskekransen hæve tildækket i ca. 30 minutter

Pensl med æg, og bag midt i ovnen ved 200° ca. 20 minutter

Lad påskekransen køle af tildækket på bagerist