Vælg bagekategori:

Vælg bagetema:


Brownietærte m/cognac og trøffel

Ingredienser200 g smør
200 g mørk chokolade
2 dl Dansukker Mørk Muscovadoråsukker
1 spsk. Dansukker Vaniljesukker med ægte vanilje
4 æg
2 1/2 dl hvedemel
1 tsk. bagepulver
300 g blandede nødder

Trøffel
200 g mørk chokolade
1 1/2 dl piskefløde
2 spsk. Dansukker Mørk Muscovadoråsukker
25 g smør
1/2 dl cognac

Fremgangsmåde
Smør en springform, 24 cm i diameter. Rist nødderne på en tør stegepande. Gnid hinderne af i et viskestykke. Hak nødderne groft. Smelt smørret i en gryde ved svag varme. Bræk chokoladen i mindre stykker og kom den i det smeltede smør. Rør til chokoladen er smeltet. Tag gryden af varmen. Rør de to slags sukker i. Tilsæt mel, bagepulver og de hakkede nødder. Kom æggene i et ad gangen. Hæld dejen i formen og bag den nederst i ovnen ved 200° C i ca. 20 minutter, kagen skal være lidt klæg i midten. Lad den køle af.

Trøffel
Bland fløde og muscovadoråsukker og kog det op. Bræk chokoladen i mindre stykker og kom den ned i flødeblandingen og rør, til den er smeltet. Rør smørret i . Tilsæt cognac. Lad det stivne, inden det smøres ud eller sprøjtes over kagen. Opbevar tærten i køleskabet og server den i mindre stykker.