Vælg bagekategori:

Vælg bagetema:


Guitarkage

Ingredienser
4 æg
4 1/2 dl Dansukker Rørsukker
1 spsk. Dansukker Vaniljesukker Fairtrade
3 dl hvedemel
1 dl kakao
2 tsk. bagepulver
300 g smeltet, afkølet smør eller margarine

Fyld
3 dl piskefløde
3 dl revet æble
1/2 dl Dansukker Flormelis

Pynt
500 g mandelmasse
3 dl Dansukker Rørsukker Flormelis
1/2 – 1 dl kakao
150 g mandelmasse
1 dl Dansukker Rørsukker Flormelis
50 g mørk chokolade

Fremgangsmåde
Pisk æg, rørsukker og vaniljesukker sammen. Bland mel, kakao og bagepulver, og sigt det ned i massen. Rør fedtstoffet i. Hæld blandingen i en bradepande med bagepapir. Bag nederst i ovnen ved 175º i ca. 20 minutter. Lad det køle af. Skær kagen ud i form som en guitar ved hjælp af en tegnet skabelon eller efter øjemål. Del kagen i to bunde.

Pisk fløden til et fast skum. Bland flormelis og det revne æble i flødeskummet. Kom fyldet på den ene bund, og læg den anden bund ovenpå.

Bland den store portion mandelmasse sammen med flormelis og kakao, så du får en brun marcipanmasse. Rul massen tyndt ud, og læg den over kagen. Skær til langs kanterne. Udstik en cirkel af den mørke marcipan. Bland den mindre portion mandelmasse med Rørsukker Flormelis. Rul også denne dej ud til en tynd plade. Skær et "ottetal" ud, og læg det oven på guitaren. Læg den mørke cirkel oven på "ottetallet".

Fyld chokoladen i en sprøjtepose af plastic, og slå en knude på posen. Læg sprøjteposen i en skål med varmt vand, indtil chokoladen er smeltet. Skær spidsen af sprøjteposen, og sprøjt strenge på guitaren.