Vælg bagekategori:

Vælg bagetema:


Karamel/chokoladetærte

8-10 personer

Bund:
60 g usaltet smør
3 spsk. Dansukker Flor med chokoladesmag
4 dl knuste Digestive-kiks

Karamellag:
400 g sød, kondenseret mælk
75 g usaltet smør
1 dl Dansukker Rørsukker flormelis

Chokoladelag:
200 g mørk chokolade
1 1/2 dl piskefløde
2 spsk. Dansukker Mørkt Muscovadoråsukker
40 g usaltet smør

Pynt, kan udelades:
1 dl piskefløde
Chokoladestykker

Smelt smørret. Bland de knuste kiks, flor med chokoladesmag og det smeltede smør sammen. Hæld kiksemassen i en springform. Lad den afkøle i køleskabet.

Bland kondenseret mælk, smør og sukker i en kasserolle, og varm blandingen igennem, indtil det hele er smeltet. Lad det koge op og derefter småkoge, indtil blandingen er blevet tyk, ca. 8 minutter. Lad blandingen køle lidt af, før fyldet hældes i tærteformen. Stilles i køleskab, indtil karamellen er stivnet.

Bræk chokoladen i mindre stykker, og bland den med fløde, sukker og smør. Varm igennem ved svag varme, indtil det hele er smeltet til en jævn masse. Lad den køle af, før den hældes over karamellaget i tærteformen. Stilles i køleskab.

Pynt evt. tærten med flødeskum og chokoladestykker.