Vælg bagekategori:

Vælg bagetema:


Bærkage i bradepande

Ingredienser - 25-30 stykker
5 dl hvedemel
2 tsk. bagepulver
1 spsk. vaniljesukker
1 1/2 dl rørsukker
3 æg
100 g blødt smør eller margarine
400 g Philadelphia friskost naturel
2 portionsposer vaniljesaucepulver til kogning
2 1/2 dl piskefløde
1 dl sukker
1 l rensede bær

Pynt
Friske bær
flormelis

Fremgangsmåde

Beklæd en lille bardepande, ca. 25 x 35 cm, med bagepapir. Bland hvedemel, bagepulver, vanilje- og rørsukker i en skål. Tilsæt fedtstof og æg, og ælt det sammen til en dej. Læg dejen i en plasticpose, og lad den hvile i køleskab 30 minutter. Tryk dejen ud på bagepapiret i bradepanden. Forbages midt i ovnen ved 175° i 15 minutter.
 
Imens blandes ost og cremepulver sammen. Pisk fløden og sukkeret til fast skum, og vend den i osteblandingen.
 
Tag den forbagte bund ud, og fordel ostecremen på den. Drys bærrene på. Bages i yderligere 25 minutter.
 
 
Lad den køle af. Skær kagen ud i firkanter. Drys lidt flormelis over inden servering.