Vælg bagekategori:

Vælg bagetema:


Æblekage

Ingredienser - 6 personer
3 dl hvedemel
100 g smør eller margarine
2 spsk lys sirup
3 spsk koldt vand

Fyld
100 g marcipan/bagemarcipan
100 g smør eller margarine
1 dl sukker
4 syrlige æbler
2 store æggehvider

Fremgangsmåde

Æggeblomme til pensling
 
Bland alle ingredienser til dejen. Lad den hvile i køleskab i 30 minutter. Stil ovnen på 225°.
 
Beklæd en ovnfast form på ca. 24 cm i diameter med dejen. Skær den overskydende dej af. Prik bunden med en gaffel. Riv mandelmassen groft i formen.
 
Fyld
Rør fedtstof og sukker luftigt til fyldet. Skræl og udkern æblerne. Riv dem, og bland dem i.
 
Pisk æggehviderne stive, og vend dem i æblemassen. Bred massen ud over den revne mandelmasse. Lav bånd af den overskydende dej, og læg dem som et gitter over æblerne. Båndene pensles med æggeblomme.
 
Bages midt i ovnen i 30-45 minutter.
 
 
Server æblekagen lun med letpisket flødeskum, cremefraiche eller vanillecreme.