Vælg bagekategori:

Vælg bagetema:


Fuldkornsspeltbrød

Ingredienser - 1 stk.
500 g Finax Speltmel-Fuldkorn
3,5 dl økologisk kærnemælk
25 g gær
2 spsk. olie
2 tsk. salt
1 tsk. honning

Sådan gør du

Gæren opløses i den tempererede kærnemælk (ca. 25°C).
 
Alle ingredienser tilsættes, dog tilbageholdes 10% af fuldkornsspeltmelet. Dejen æltes (mindst 5 min.), og yderligere fuldkornsspeltmel tilsættes efter behov (dejen skal klæbe en smule til hænder og bord).
 
Dejen hæves tildækket i ca. 30 min. ved stuetemperatur.
 
Herefter slås luften ud af dejen og formes let til et brød. Brødet lægges i en smurt 1,5 L form og efterhæver i ca. 30 min., tildækket og ved stuetemperatur.
 
Brødet ridses og pensles med vand.
 
Bages i en forvarmet ovn i ca. 25-30 min. ved 220°C (varmeluft = 200°C).