Vælg bagekategori:

Vælg bagetema:


Marmorkage

(1 sandkageform; 2 l)

Ingredienser
250 g smør
250 g sukker
1 tsk. Dr. Oetker Romaroma
3 æg str. M/L
1 knsp. fint salt
500 g hvedemel
2 tsk. Dr. Oetker Bagepulver
1 ¼ dl mælk
2 spsk. kakao
2 spsk. sukker
¼ dl mælk

Til pensling
1 æg

Tilberedning:
Tænd ovnen på 150° C varmluft.

Rør smør, sukker og romaroma blødt. Pisk æggene i et ad gangen og pisk mindst 1 minut efter hvert æg. Sigt salt, hvedemel og bagepulver i dejen og rør det hurtigt i sammen med mælk.

Kom 2/3 af dejen i en smurt sandkageform.

Rør resten af dejen sammen med kakao, sukker og mælk og kom den mørke dej i formen ovenpå den lyse. Vend den mørke dej forsigtigt ned i den lyse dej med en gaffel, så de blandes lidt.

Bag kagen 75-90 minutter.

Mærk efter med en strikkepind om kagen er bagt. Så længe der er dej på strikkepinden er kagen ikke færdig.

Afkøl kagen på en bagerist og servér den i skiver.

Tip: Marmorkagen kan også bages i to 1 liters forme, og bagetiden vil da være 60 minutter.