Vælg bagekategori:

Vælg bagetema:


Baguette

Ingredienser - 12 stk.
25 g gær
5 dl vand
1 tsk salt
2 spsk lys sirup
1 tsk stødt fennikel, kan udelades
2 spsk olie
Ca. 12 dl hvedemel

Fremgangsmåde
Smuldr gæren i en skål. Opvarm vandet til det er fingervarmt, og hæld det over gæren. Rør, indtil gæren er opløst. Tilsæt hvedemel, salt, fennikel, olie og lys sirup.

Tilsæt det meste af melet, gem en smule til udrulningen, og ælt dejen kraftigt, til den er smidig. Lad dejen hæve under et viskestykke i 1 time.

Hæld dejen ud på et melet bord. Ælt ikke dejen! Del delen i 4 dele, som hver især deles i 3. Rul hver del ud til en rektangulær plade. Rul pladen sammen fra den lange side, og læg den på en bageplade med bagepapir. Lad dejen hæve uden viskestykke i 40 minutter. Sæt ovnen på 275° C.

Skær et par snit i hver baguette med en skarp kniv eller et barberblad. Baguetter bages midt i ovnen i 8 minutter. Tag pladen ud, og pensl baguetterne med iskoldt vand. Sæt pladen ind i ovnen igen, og sluk for varmen. Lad baguetterne stå i ovnen i 20 minutter.

Ovnguide> Opnå det gode bagværk, med den rigtige indstilling.

Bagetip
Et nip sukker i brøddejen får gæret til at arbejde bedre, så brødet hæver flot.