Vælg bagekategori:

Vælg bagetema:


Lagkage /jordbær

Ingredienser - ca. 15 stykker
50 g smør eller margarine
2 æg
3 dl flormelis - chokolade- eller jordbærsmag
3 dl hvedemel
2 tsk. bagepulver
1 dl vand
Smør og rasp til formen

Fyld
Piskefløde
flormelis - jordbær
Jordbær

Pynt
Jordbær

Fremgangsmåde
Grundopskrift - sukkerbrødskage:
Smør en 1-1 1/2 l bageform, og drys den med rasp. Stil ovnen på 175°.

Smelt fedtstoffet, og lad det køle af.

Pisk æg og flor med valgfri smag, til det skummer. Bland mel og bagepulver i æggemassen. Tilsæt fedtstof og vand. Hæld dejen i formen.

Bages nederst i ovnen i 40-50 minutter.

Ovnguide> Opnå det gode bagværk, med den rigtige indstilling.

Lav en dobbelt portion sukkerbrødskagedej, og fordel den i en lille (16 cm i diameter) og en stor (26 cm i diameter) form. Bages midt i ovnen i henholdsvis ca. 25 og 40 minutter. Lad dem køle af.

Del hver kage i 2 bunde. Pisk fløden med Flor med jordbærsmag. Mos jordbærrene, og bland dem i flødeskummet. Fordel flødeskummet mellem de store bunde. Gør derefter det samme med de små bunde.

Læg den lille kage oven på den store. Bred jordbærflødeskummet ud over hele jordbærlagkagen.Pyntes med jordbær.

Serveringstip
Sigt et tyndt lag flormelis på det rene tørre lagkagefad, før lagkagen lægges sammen på fadet; Så følger stykkerne fint med, når der skæres kage