Vælg bagekategori:

Vælg bagetema:


Skumskyer

(12 stk.)

Ingredienser
125 g blødt smør
150 g sukker
2 tsk. Dr. Oetker Madagascar Bourbon vaniljesukker
2 æg str. M/L
150 g mel
1 tsk. Dr. Oetker Bagepulver
1½ dl fløde

Topping & pynt
1 pasteuriseret æggehvide
100 g sukker
½ dl glukosesirup
1 spsk. vand
½ tsk. citronsaft
1 tsk. Dr. Oetker Vanillearoma
½ pk. Dr. Oetker Dekorationsfondant
50 g flormelis
2 tsk. Dr. Oetker Blå konditorfarve
Dr. Oetker Dekorationsfigurer

Tilberedning:
Tænd ovnen på 180° C varmluft eller 200° traditionel varme.

Pisk smør, sukker og vanillesukker sammen i en skål. Pisk æggene i et ad gangen til blandingen er jævn. Rør sigtet hvedemel og bagepulver i æggemassen og vend fløden i. Fordel dejen i muffinformene.

Bag kagerne i 18-20 minutter.

Afkøl kagerne på en bagerist.

Skumskyer: Bring langsomt sukker, glukosesirup, vand og citronsaft i kog i en gryde. Kog til konsistensen er som sirup.

Pisk æggehviden luftig i en skål. Tilsæt den varme sirup lidt af gangen mens der piskes med en håndmixer ved høj hastighed til konsistensen er som tyk marengs. Vend vanillearoma i.

Fondantskyer: Lav en tyk pasta af flormelis og konditorfarve. Den skal være så tyk at den næsten ikke slipper skeen. Massér glasuren ind i fondanten til farven er jævn og rul den ud på et bord drysset med flormelis. Udstik fondanten i passende størrelse – brug eventuelt et glas som har samme omkreds som den muffin, der skal dekoreres.

Fyld skummet i en sprøjtepose og sprøjt det ud på de afkølede kager. Læg fondant-skyerne ovenpå skummet og pynt med dekorationsfigurer.