Vælg bagekategori:

Vælg bagetema:


Tærte m/chokolademousse

Ingredienser

Bund
200 g hakkede mandler
2 dl Mørk Muscovado
2 æg
Revet skal af 1 appelsin

Chokolademousse
200 g hvid chokolade
3 dl piskefløde
3 æggeblommer

Pynt
Frugt og/eller bær

Fremgangsmåde
Smør en rund kageform, og drys den med rasp., ca. 24 cm i diameter, med aftagelig kant. Sæt ovnen på 175°.

Hak mandlerne fint. Pisk æg og Muscovadoråsukker let og luftigt. Bland de hakkede mandler og appelsinskallen i. Hæld dejen i formen, og bag den på nederste rille i ovnen i ca. 25 minutter. Lad tærten afkøle I formen, inden den løsnes.

Ovnguide> Opnå det gode bagværk, med den rigtige indstilling.

Smelt chokoladen over et vandbad. Bland æggeblommerne og 1 dl af fløden i en kasserolle, og kog under omrøring, til blandingen er jævnet. Lad blandingen afkøle.

Bland den smeltede chokolade med den kolde æggecreme. Pisk den resterende fløde, og vend den i dejen.

Læg tærten på et serveringsfad, og læg kanten på formen rundt om bunden. Bred moussen ud på bunden. Stil i køleskabet indtil servering. Fjern formen, og pynt med frugt og/eller bær.

Serveringstip
Pluk og tør smukke blomster, f.eks. syrener, violer eller roser. Dyp eller pensl blomsterbladene med pasteuriseret æggehvide. Dyp dem derefter i sukker. Læg blomsterne til tørre på en rist. Pynt kager, tærter, konfekt og desserter med blomsterne