Vælg bagekategori:

Vælg bagetema:


Chokolade-mokka kage

Ingredienser - ca. 16 stykker
6 æggehvider (2 dl)
3 1/2 dl sukker

Creme
1 1/2 dl stærk, kold kaffe
250 g smør eller margarine
1 dl flormelis med chokoladesmag
3 pasteurisede æggeblommer

Pynt
mandelflager
flormelis med chokoladesmag

Fremgangsmåde
Tegn på bagepapir tre cirkler med en diameter på 22 cm. Smør papiret, og drys mel inden for cirklerne. Stil ovnen på 125°.

Pisk æggehvider og sukker i en skål over vandbad, til marengsen er tyk og fast. Bred marengsen ud i cirklerne på bagepapiret.

Sæt alle tre plader i ovnen på én gang, men lad dem bytte plads ind imellem. Samlet bagetid: ca. 1¾ time. Bundene løsnes fra bagepapiret.

Rør smør med flor med chokoladesmag, til det er luftigt. Tilsæt æggeblommerne én ad gangen under omrøring. Til sidst røres kaffen i.

Læg bundene sammen med creme imellem. Fordel cremen på kagens sider. Tryk derefter mandelflagerne fast på siderne. Sprøjt til sidst et flot mønster oven på chokolade-mokkakagen.

Drysses med lidt sigtet flor med chokoladesmag.